FORSIDE SUNDHEDSVÆSENET VIKARER
Om Dynamed




» Kontaktinformationer
Tlf.: 66 18 09 00
Fax.: 66 18 09 47
Adresse: Hyldemor 6
5270 Odense N
E-mail: info@dynamed.dk
Åbningstid: kl 06 til kl 24
© Dynamed 2004 - 2010 | By OnlineCity.dk
Du er her: For vikarer - FAQ
FAQ

1)     Besked om vagter

Vi forsøger så tidligt som muligt via telefon at orientere jer om, hvorvidt I skal arbejde på de opskrevne tidspunkter. Oftest indkommer bestillingerne samme dag, når det gælder aften- og nattevagter, mens dagvagter primært bestilles dagen i forvejen.

 

2)   Flere arbejdsgivere

Såfremt du måtte ønske at arbejde for flere forskellige vikarbureauer, er dette naturligvis helt i orden med os- blot beder vi om, at du tager de vagter du er skrevet op til hos os. 

 

3)     Forsikring af vikaren

Du er omfattet af forsikringen i den institution, du er på arbejde for.Du skal selv tegne en fritids- ulykkesforsikring , som dækker dig selv til og fra arbejde. Det er også en god ide, at have en indboforsikring med retshjælp , hvis du forårsager en ulykke da, indboforsikringen har indbygget retshjælp.

 

4)     Geografi

Arbejdet foregår på plejehjem på Fyn, i den udkørende hjemmepleje i Odense, samt på hospitaler i Region Syddanmark .

 

5)     ID-kort

For at få lavet ID-kort, skal du sende et pasfoto til Hyldemor 6, 5270 Odense N. Man bærer ID-kort på alle vagter. Hver vikar har to id-kort, et med og et uden efternavn. Ved vagt på psykiatriske afdelinger kan det være hensigtsmæssigt at bære sidstnævnte.

 

6)     ITA

Intensivassistent er betegnelsen, når man passer respirationsinsufficiente patienter (i respirator eller

tracheostomerede) og således foretager mere intensiv observation, ventilering etc. Bemærk, at dette kræver

et særligt kursus. 

 

7)     Kurser

Dynamed afholder løbende kurser inden for sygeplejeassistance (SPA). Kurset består af 50 timer og afsluttes med såvel skriftlig som praktisk eksamen. På kurset undervises bl.a. i personlig pleje, observation af patienten, aldring og ældre, den psykiatriske patient, akutte tilstande, insulingivning samt teoretisk gennemgang af anlæggelse af katheter og venflon. Endvidere indgår der praktiske øvelser inkl. forflytningsteknik.

Bøger (til låns) udleveres på kurset. Der betales et depositum på 1200 kr., som refunderes, når man har taget 120 vagttimer. Efter 120 timers tjeneste kan der udstedes kursusbevis.

Refusionsretten på depositummet bortfalder, såfremt de 120 timer ikke er opnået inden 12 måneder efter kursusafslutning.

 

8)     Læsning på vagterne

Dynamed er kendetegnet ved, at vikarerne er effektive og gør en forskel. Det vil typisk ikke være hensigtsmæssigt, at du læser, medmindre du først har tilbudt din arbejdskraft til andet arbejde, herunder eventuelt foreslået noget sådant. Eventuel læsning på vagten foregår naturligvis kun efter aftale med personalet.

 

9)     Lønsedler

De månedlige lønsedler udsendes fra Danløn pr. e-mail som vedhæftet bilag. Såfremt du ikke modtager din lønseddel eller der er spørgsmål vedrørende løn, så send en mail til: lisbeth@dynamed.dk

 

10)     Opskrivning

Opskrivning foregår ved at gå ind på vikar-topbar og vælge vagtskema , denne udfylder du og mailer til info@dynamed.dk.  Du kan skrive dig op til dagvagter (ca. 7-15, nogle gange 7-19), aftenvagter (ca. 15-23) og nattevagter (ca. 23-07, nogle gange 19-07). Hvis du er skrevet op, vil vi meget gerne have mulighed for at ringe til dig ved akutte bestillinger, dvs. fortrinsvis tidligt morgen ca. 7:00 og sen aften ca. 23:00. 

Deltagere på Bonus-hold indsender Vagtønsker hver måned  senest den 15. i måneden.

 

11)    SMS

Hvis vi ikke har nogen skrevet op til akutvagterne, efterlyser vi vikarer via SMS. I så fald skal du kun reagere, såfremt du kan tage vagten, idet en sådan SMS udsendes til alle vikarer.

 

12)    SPA

SygePlejeAssistent er betegnelsen, når man har gennemgået Dynameds SPA-kursus. Kurset er obligatorisk, såfremt man ønsker at tage sygehusvagter.

 

13)    Løn

Lønnen er 120,- kr per time.  Hertil kommer tillæg efter anciennitet på 3-15 kr per time samt weekend-tillæg . 

SPA vikarer kan vælge at komme på Bonus-hold som giver et specielt skema-tillæg pr periode.

Weekendtimelønnen fra fredag kl 23 til mandag kl 7 er således fra 171,- kr til 189,-kr.

Sygeplejestuderende aflønnes i h. til Overenskomst med DSR.

 

Grundlønnen for SSA-vagter er 160 kr per time. 

 

Er du på SPA hold eller har du en anciennitet på over 50 timer, har du mulighed for at få en  bruttotrækordning, der giver mulighed for at få stillet studiebøger vederlagsfrit til rådighed. 

 

I tillæg til timelønnen ydes der feriepenge og transportgodtgørelse. 

 

Husk at sende os bankkontooplysninger samt skattekort/bikort for 2008. 

 

14)    Timesedler

Timesedler rekvireres via info@dynamed.dk eller pr. telefon: 66 18 09 00. Du skal udfylde felterne

Institution (dvs. navnet på plejehjem/sygehus) og Afdeling (evt. borger i eget hjem), Vikarnr.*), NavnVagtart samt din uddannelse (SPA, SSH, SSA, SPL, ITA, Andet). Hvis du er i bil, skal du i feltet egen bil/motorcykel skrive bilens registreringsnr.  Dato, start og sluttidspunktet for vagten. Husk straks ved afslutning af vagten at meddele evt. ændringer i de planlagte vagttidspunkter til 66 18 09 00. Husk at få underskrift fra afdelingen/institutionenNederst underskrives af Vikaren. Den røde kopi afleveres til afdelingen, den gule er til vikaren, og den hvide indsendes til Dynamed for lønafregning. Indsendes inden den 20. i hver måned. For sent indsendte timesedler er af hensyn til afregning med kunden ugyldige  efter 2 måneder .  Anfør evt. km og sammentæl eventuelle billetudgifter i Billet-kolonnen på timesedlen. Vedhæft billetter samt km-skema på timesedlen.

 Ved weekend-vagter på hospitaler/plejehjem skrives et W i kolonnen vagttype på linien ud for datoen.

Ved helligdage skrives et H.

 

*) Har du ikke dit Vikarnr. fås det ved at maile til info@dynamed.dk

 

15)    Transportgodtgørelse

Ved udenbysvagter får du refunderet tog/busbillettens pris samt evt. transport af cykel . Taxa refunderes kun i særlige tilfælde . Hvis du kører i egen bil, får du 3,56 kr. pr. km . Gå  ind på www.krak.dk og få det nøjagtige km-tal fra din bopæl til vagtstedet, vi fratrækker derefter 24 km . Der refunderes dog maksimalt det antal km, der er fra virksomhedens adresse til kunden . Vælg Topbar, Vikar , Km-skema og udprint:  "Bilag for godtgørelse af befordring i egen bil". Denne skal udfyldes og underskrives og medsendes hver måned . Blanketten skal udfyldes fra 1.januar 2008, underskrives og indsendes. Såfremt dette ikke er i orden trækkes der skat af de udbetalte beløb. Skattevæsenet betragter det som skjult løn, såfremt der ikke er dokumentation for kørsel mellem bopæl og arbejdssted. Der betales ikke transportudgifter ved vagter i Odense og omegn. Dog er der særlige  skattereglerregler, hvis du har mere end 24 km daglig.

Se under www.skat.dk og vælg nyheder/ kørselsfradrag. 

Bøder og øvrige transportudgifter som f. eks. parkeringsafgifter betales ikke af Dynamed. I Svendborg er der gratis parkering ved Sygeplejeskolen, Bogøs Allè . Spørg ved andre sygehuse.

 

16)    Tøj

På plejehjem, i hjemmeplejen og på psykiatrisk afdeling bærer I jeres eget tøj. På sygehusene i øvrigt bærer I kittel. 

 

17)  Vagtarter

·         Faste vagter til hhv. somatiske og psykiatriske patienter

·         Gangvagter til såvel hospitaler som plejehjem

·         Hold til varetagelse af mere permanent pleje på såvel sygehuse som i institution samt i hjemmet.

·         Udkørende hjemmepleje til borgere i eget hjem

            ITA - vagter